I anledning af Farum Skakklubs 70 års jubilæum i år har jeg påtaget mig at skildre klubbens liv og levned fra den første, spæde begyndelse en efterårsaften i 1933 på Jernbanehotellet, over den moderne storklub ved 50 års jubilæet i 1983 og videre frem til Farum Skakklub af i dag, hvor klubben efter sin storhedsperiode i 80’erne og første halvdel af 90’erne, nu atter er skrumpet ind til en ”kun” mellemstor, men solid divisionsklub!
70 års virke for en stor og aktiv klub som vores rummer enormt meget stof, så blandt andet af hensyn til pladsforholdene har jeg i samråd med redaktøren valgt at dele dette jubilæumsskrift i to dele.
1. del, som bringes her i augustnummeret, skildrer de første 50 år og er stort set et genoptryk af mit jubilæumsskrift fra 50 års jubilæet i 1983, dog med visse nødvendige smårettelser og justeringer samt visse kommentarer, da der jo trods alt er gået 20 år siden ”førsteudgaven”!
2. del, som kommer til at skildre de seneste 20 år fra 50 års jubilæet i 1983 og frem til i dag, vil under alle omstændigheder først kunne bringes i novembernummeret, da der vil gå en omfattende research forud for skildringen af disse 20 år, som formentlig er mindst lige så begivenhedsrige som alle de forudgående 50 år tilsammen!
Men nu til del 1, de første 50 år:
I en lille notits i Frederiksborg Amts Avis fra torsdag, den 9. november 1933 (fundet i avisens gamle arkiver i Hillerød af vores tidligere kasserer, Lars Hougaard Andersen) står at læse, at der tirsdag aften blev stiftet en Skakklub på Jernbanehotellet i Farum.
Farum Skakklub blev altså stiftet tirsdag, den 7. november 1933 på Jernbanehotellet, det senere Williams Hotel, og her havde klubben til huse den første vinter til en lokaleleje af 2 kr. pr. aften.
På den stiftende generalforsamling valgte de 11 fremmødte en bestyrelse, bestående af: Formand, gartner K. Jansson, kasserer, vognmand Touborg Jensen, og sekretær, gartner Otto Petersen.
Allerede efter den første sæson flyttede klubben til et gratis lokale på Hotel Farum, og kontingentet kunne nedsættes fra 1 kr. pr. måned til 50 øre pr. måned! (dog kun 25 øre for unge under 18 år).
Sæsonen varede fra oktober til marts og indledtes og afsluttedes med en generalforsamling.
Medlemstallet lå i de første sæsoner på 12-14, men svingede i 1936, efter en hvervekampagne med propagandaaften den første torsdag i hver måned, op på 22. (Helt op til efteråret 1967 var den faste klubaften faktisk om torsdagen!). Derefter gik det atter nedad til kun 8 ”kampspillere” i sæsonen 40/41, for så atter at stige til godt en snes i 44/45.
Administrationen slap man nemt om ved i de dage. Kassebogen indeholdt blot medlemmernes tittel og navn. Adresse og telefonnummer havde man ikke brug for, da alle kom hver gang!!
Vinteren 34/35 spilledes den første egentlige klubturnering med 14 deltagere ”for derved at opstille medlemmerne i den rette kampordning”. Samtidig spilledes de første kampe mod andre klubber, i alt 3 dobbelte venskabsmatcher med 12-13 mand på holdene mod Birkerød Arbejderskakklub, Frederikssund og Lillerød. (Farum vandt de 5 og spillede 1 uafgjort!).
Allerede i 1936 afholdt klubben sin første undervisningsaften, idet man havde et særdeles udbytterigt besøg af den ”fremragende unge Hillerødspiller, Jens Enevoldsen, med frue”!
I 39/40 fik klubben husly hos en af stifterne, skomager Emil Jensen, da man på grund af det lave medlemstal ikke længere havde råd til at betale de efterhånden 3 kr. pr. aften på Hotel Farum. Fra og med 40/41 fik man dog gratis stillet et lille lokale til rådighed på Williams Hotel, hvor man blev helt frem til 1954.
Efteråret 1942 trådte 9 medlemmer af klubben ind i Dansk Skak Union (DSU), hvorfra man for et årskontingent på 4. kr. modtog Skakbladet 2 gange om året. På generalforsamlingen i oktober 1944 besluttede man dog enstemmigt at melde sig ud igen ”på grund af udgifterne”. Under det kortvarige medlemskab af DSU nåede man at spille nogle holdkampe for 6-mandshold mod Stenløse, Ølsted og skævinge, med positiv score!
I efteråret 1943 (mit fødeår!) kom klubben ud for svære ”trængselstider”, da tyskerne fra den 28. august indførte en 38 dage lang undtagelsestilstand, som forbød al færdsel mellem kl. 20.00 og 05.00. Kampe mod andre klubber var således udelukket, men heldigvis for de skakbegejstrede medlemmer gav politimesteren i Farum tilladelse til en ugentlig træningsaften på Williams Hotel!
I det hele taget lagde krigen en vis dæmper på skaklivet, og ved krigens afslutning var man gået over til kun at holde én generalforsamling om året, nemlig før sæsonstarten i september/oktober.
13 september 1945 trådte så hele den gamle bestyrelse tilbage efter 12 års uafbrudt virke. Ny formand blev realskolelærer Richard Kofoed. Gårdejer Harald Jørgensen blev kasserer, og murer Jørgen Madsen sekretær.
I september 1946 var medlemstallet dalet til 13, og den nye formand slog kraftigt til lyd for, at der skulle gøres mere for de unge og nye medlemmer i klubben, og at der skulle reklameres mere i pressen! Derefter steg medlemstallet igen til knap 20 mod slutningen af fyrrerne.
I september 1948 trådte Kofoed på grund af ”tidnød” tilbage som formand og blev afløst af Egon Jørgensen, der ligesom Kofoed i dag er æresmedlem af klubben. De to æresmedlemmer var begge, fra slutningen af –40’erne og helt op til –70’erne blandt de absolut stærkeste i klubben. De var ”fast inventar” på 1. holdet og evige rivaler i kampen om klubmesterskabet, som de begge har vundet et utal gange, især i –40’erne og –50’erne. Begge er også stadig aktive i klubben, om end i begrænset omfang!
I slutningen af –40’erne forsvinder medlemmernes titler ud af protokollerne. Nye tider er på vej. I skakklubben afvikles de interne klubmesterskaber dog som hidtil mest i alle-mod-alle grupper, og man spiller stadig uden ur (og vist nok med indlagt kaffepause)! Faktisk ejede klubben helt op til slutningen af fyrrerne kun ét eneste skakur!
Man spillede venskabsmatcher mod bl. a. Hareskov, Bagsværd og Birkerød, matcher der kom i stand ved, at formanden satte sig op på sin cykel og kørte ud til de pågældende klubformænd!
Kontingentet var 2 kr. pr. måned, og sæsonen havde så småt bredt sig til også at omfatte september og april.
Årsregnskabet var stadig på under 100 kr.!
50’ERNE
50’erne var på trods af mange formandsskift en rolig periode med et medlemstal på mellem 20 og 25.
September 1952 blev Egon Jørgensen afløst som formand af Theilgård Christensen, og man besluttede enstemmigt at genindmelde klubben i DSU (gennem Københavns Skak Union, KSU).
Allerede i -53 blev A. Tinghuus ny formand, og man spillede nogle holdkampe i København, bl. a. i Kvindelig Læseforening og på Slotsholmen.
På grund af Københavnerklubbernes vægring mod at tage ”den lange vej ud på landet” til Farum for at spille skak, meldte klubben sig i 1954 ud af KSU og ind i Nordsjælllands Skak Union (NSU), hvor man fra sæsonen 54/55 deltog med med 3 5-mandshold og blandt andet spillede mod klubber som Helsingør, Græsted, Hundested, Helsinge, Frederiksværk, Frederikssund, Fredensborg og Hørsholm.
I 1954 forlod man efter 14 år Williams Hotel og flyttede til Vandrehjemmet på Nygårdsvej. I -55 kom Harald Jørgensen til som formand, og på en ekstraordinær generalforsamling, den 17. november 1955 fik klubben nye love (de første var fra 1934) og sit navn udvidet til: Farum Skakklub – stiftet 1933.
I 55/56 forsøgte man sig med en monradturnering om klubmesteskabet i stedet for de sædvanlige 8-mandsgrupper, A, B og C, med alle mod alle. Der var 20 deltagere. I -57 var der venskabsmatcher mod Birkerød, Bagsværd og Rødovre.
Sidste halvdel af –50’erne blev æresmedlemmernes æra. Således udnævntes tre af klubbens stiftere, Emil Jensen (i –55), Jørgen Madsen (i –56) og Touborg Jensen (i –58) samt senere Harald Jørgensen og Daniel Olsen (dog først i –62).
Æresmedlem kunne man først blive, når man var fyldt 70 (og den regel er stadig grundfæstet i vedtægterne).
I 1958 blev Egon Jørgensen formand for anden gang, men allerede i –59 afløstes han af Johannes Nielsen, som igen blev afløst af P. Thiesen i 1960.
I 1959 indførtes begrebet ”passive medlemmer” i klubben.
Største begivenhed i –50’erne var nok 25-års jubilæet i 1958. Begivenheden blev fejret ved en bustur med damer til Avenue-teatret, hvor man så ”Laser og Pjalter”. Bagefter kørte man tilbage til et veldækket kaffebord i klubbens lokaler på Vandrehjemmet, hvor man hyggede sig med musik og sang, og hvor Kofoed under stor jubel deklamerede Holbergs Jeppe!
60’ERNE
I -60’erne førte klubben en noget omflakkende tilværelse med hyppige skift af spillested. I sæsonen 62/63 steg lejen på Vandrehjemmet til 500 kr. pr. sæson, og det blev nødvendigt at hæve kontingentet med 1,50 kr. til 5 kr. pr. måned. I 63/64 flyttede man derfor til gratis lokaler på Det gamle Bibliotek i Farum Hovedgade.
I sæsonen 60/61 deltog Farum for første gang i 8. Hovedkreds’ juniorturnering (med 5 spillere). I NSU-EMT (Amtsmesterskabet) deltog vi med 11 spillere (Der var den gang kun meget få koordinerede turneringer om året, så NSU’s EMT var en af de store, årlige begivenheder). Det var i denne turnering, at Egon Jørgensen opnåede sin flotte 2. plads i mesterrækken, ”millimeter” fra amtsmesterskabet!
Desuden deltog vi med 4 5-mandshold i NSU’s holdturnering, der fra sæsonen 62/63 blev afløst af den nuværende turnering for 8-mandshold under 8. Hovedkreds, hvor vi fra starten deltog med 2 hold, et i A-rækken og et i E-rækken (så mange rækker var der faktisk!).
Allerede i sæsonen 63/64 var Farums 1. hold i mesterrækken, hvor det blev til en delt 2-4. plads.
I 1964 blev Thiesen afløst som formand af O. Hemmingsen. I –65 gjordes de første forsøg på at skabe et skakbibliotek i klubben ved, at medlemmerne blev opfordret til at overdrage deres gamle skakbøger til klubben (og det gør de såmænd stadig den dag i dag, hvor biblioteket har vokset sig kæmpestort!).
I 1966 blev Helge Toft nærmest tvunget til at overtage formandsposten. Samtidig blev bestyrelsen udvidet til 5 ( i –46 var den blevet udvidet til 4). Klubmesterskabet blev afgjort ved en 7-runders monrad.
På en ekstraordinær generalforsamling, den 13. april 1967 vedtog man at flytte den ordinære generalforsamling fra sæsonstarten i september til sæsonafslutningen i april (vel med virkning fra 1968), så den nye bestyrelse selv kunne få lov til at tilrettelægge den kommende sæson. Samtidig vedtog man som en hjælp til kassereren, at kontingentet for april skulle betales samtidig med kontingentet for september. (Det var nemlig alt for let at ”glemme” at betale for den sidste måned i sæsonen!).
På den ordinære generalforsamling, den 15. august 1967 vedtog man at flytte den ugentlige spilleaften fra torsdag til tirsdag ”af praktiske årsager”. (Man slap således optimalt fri af de ”skæve” helligdages indhug i klubaftenerne). Desuden blev lovene revideret.
Medlemstallet var i begyndelsen af -60’erne steget støt til til næsten 40 i 1965 for derefter at falde til ca. 20 i slutningen af -60’erne. I -68 havde man kun 22 medlemmer, og man besluttede derfor kun at tilmelde ét 8-mandshold til hovedkredsturneringen i A-rækken samt et 5-mandshold i NSU-turneringen.
Samme år måtte klubben flytte fra Biblioteket til Toftehus. Huslejen var 800 kr. pr. år, og lokalerne var yderst velegnede til skak, blot var der forbud mod ”stærke drikke”. Det ene år på Toftehus må have haft en uudslettelig indflydelse på medlemmerne drikkevaner, for der skulle gå mange år, før det igen blev tilladt at drikke øl på klubaftenerne. (Jeg husker i skrivende stund ikke året, kun at spørgsmålet på grund af dets ”delikate” natur blev udsat for en af de meget sjældne, egentlige afstemninger i bestyrelsen, hvor det blev vedtaget med stemmerne 2-1, medens resten undlod at stemme, at der igen måtte drikkes øl i Farum Skakklub på klubaftenerne!).
I 1968 indledtes den traditionelle juleafslutning, som vi kender den endnu den dag i dag, med fælles kaffebord og forskellige, underholdende indslag som lotterier, skak-quiz’er, skakopgaver samt en afsluttende lynturnering. I sæsonen 68/69 forsøgte man sig med et klubblad og i 1969 afviklede man en succésrig sommerturnering med 13 deltagere!
I 1969 flyttede klubben til nye, gratis lokaler på Sommerhjemmet, Kålundsvej 24, og Helge Toft blev afløst af André Nielsen, men kun for et år; så måtte Toft atter overtage formandsposten.
Ved udgangen af –60’erne var kontingentet steget til 10 kr. om måneden.
70’ERNE
70’erne blev det store vendepunkt i klubbens udvikling, selv om det begyndte lidt dystert med følgende overskrift i Farum-Værløse Bladet, den 12. maj 1970: ”Skal Farum Skakklub dø”? Klubben havde på dette tidspunkt kun 22 medlemmer, heraf 4 juniores. Medlemstilgangen var gået totalt i stå i slutningen af –60’erne, og givet er det, at situationen var kritisk for den gamle klub. Det eneste hold i holdturneringen under 8. Hovedkreds kæmpede for at undgå nedrykning fra A-rækken, og man oplevede en generalforsamling uden formand og med kun 16 fremmødte! (I forhold til vore dage, trods alt en imponerende mødeprocent!).
I samme artikel stod at læse, at en ny spiller i klubben, Mogens Haugaard, overraskende havde vundet klubmesterskabet. Med Cæcars ord: ”Han kom, han så, han sejrede”!
Nå, Helge Toft blev valgt til sin anden formandsperiode, og den nye ”stjernespiller” blev sekretær. Klubben levede videre, og allerede i sæsonen 70/71 spillede 1. holdet sig op i mesterrækken, hvor det denne gang holdt sig i 2 sæsoner.
Medlemstallet begyndte langsomt at stige, og ved klubbens 40-års jubilæum i 1973, hvor Erik Nielsen havde afløst Helge Toft på formandsposten, var medlemstallet 28, og man havde ca. 2000 kr. i kassen til brug for jubilæumsaktiviteterne (svarende til næsten et helt års samlede kontingentindbetaliger!).
Jubilæet blev fejret lørdag, den 3. november ved, at klubben via lokalavisen udfordrede Farumborgerne til præmieskak mod klubbens spillere om eftermiddagen på Solvangskolen. 12 mand, hvoraf jeg var den ene, fulgte opfordringen, men klubspillerne var for stærke for udfordrerne og vandt næsten alle partierne. (Mit officielle parti endte remis, og i revanchepartiet tævede jeg faktisk klubspilleren, men det fik jeg ikke noget for! Remis’en i det første parti var dog nok til at indbringe en præmie, som jeg straks omsatte til mit første kontingent i klubben – Og således gik det til, at jeg gik fra privat hyggeskakspiller til klubspiller, og hvad deraf senere fulgte! Jeg kan i den forbindelse ikke lade være med at tænke på, at det faktisk var min kone, som havde set indbydelsen i avisen og opfordret mig til at deltage! – Det må hun have fortrudt talrige gang siden hen!!).
Jubilæumsaktiviteterne sluttede om aftenen med en vellykket fest for medlemmerne med damer på Vandrehjemmet, hvor man fik en god middag. Der blev holdt taler og sunget, Kofoed vakte endnu en gang jubel som entertainer, og de gamle, ”garvede kæmper” i klubben beretttede om fortidens glæder og genvordigheder, så det blev en vellykket aften for de 32 deltagere.
I 1974 nåede klubben op på 40 medlemmer, det hidtil største antal nogensinde. 1. holdet blev nr. 2 i A-rækken (-70’ernes evige 2’er!), og 2. holdet vandt C-rækken og rykkede dermed op i B-rækken.
I 1974 døde også de to sidste af de oprindeligt 5 æresmedlemmer, nemlig Jørgen Madsen, der havde været med lige fra starten, i en alder af 89, og Harald Jørgensen i en alder af 76. Mærkeligt nok falder deres død nærmest symbolsk sammen med afslutningen af en epoke i Farum Skakklubs historie.
De første 40 år havde ikke budt på mange ændringer bortset fra, at man nu spillede med ur i alle turneringspartier. Medlemstallet havde i 40 år, med få undtagelser holdt sig på godt 20, bestyrelsen var vokset fra 3 til 5, og fra 1970 tog man ”den moderne teknik” i brug i form af maskinskrevne referater i den nye forhandlingsprotokol.
Men ellers kunne man stadig på jubilæumstidspunktet i 1973 genkende meget af den oprindelige, gamle klub. De ”gamle” gik stadig med slips og røg store cigarer, og de unge, nye medlemmer dristede sig endnu ikke til at sige du til alle og enhver!
Men så gik det stærkt. Fra midten af –70’erne begyndte klubben at vokse med stadig større fart. Tiderne skiftede. De sidste slips forsvandt, og alle blev ”dus”. Bestyrelse blev udvidet fra 5 til 7, og aktivitetsniveauet steg og steg!
I 1977 måtte Erik Nielsen forlade formandsposten på grund af manglende tid, og han blev afløst af den netop i år afgåede formand, Torben Brahe Christensen.
I 1978 markeredes 45-års jubilæet med afholdelse af klubbens første hurtigturnering på Paltholmskolen, en turnering, der lige siden (med kun en enkelt aflysning på grund af århundredets storm i 1999) har været afholdt hvert år en søndag i december!
I 1979 måtte klubben forlade Sommerhjemmet og fik endnu en gang husly på 1. sal i Det gamle Bibliotek i Hovedgaden. Men nu var vi blevet for mange til de to små lokaler oppe under taget med de skrå vægge og de knirkende gulve, og med en atmosfære af røg, så man dårligt kunne få vejret og kun med besvær skimte modstanderen på den anden side af bordet! (Efter hver skakaften kunne man roligt smide alt sit tøj til vask, hvis man da ikke var så smart at have noget særligt tøj, kun til skakaftenerne!),
Der blev arbejdet på bedre forhold, og den 1. september 1980 kunne klubben flytte til sit nuværende spillested på Ellegården. Den gang rådede vi kun over laden (resten af den gamle gård var endnu ikke sat i stand), og adgangen var op ad flisegangen fra fortovet og ind gennem gangen (det nuværende depotrum) til døren under trappen.
Det 200 m2 store rum var, trods det lidt søvnige lys, allerede den gang uden tvivl det bedste spillested, klubben kunne ønske sig, og som en akvariefisk, der får et større akvarium, gav klubben sig til at vokse helt umådeholdent, trods den lidt ”afsides” beliggenhed!
På tærsklen til sit 50-års jubilæum i 1983 havde Farum Skakklub allerede udviklet sig til en moderne storklub med et meget højt aktivitetsniveau og var med sine ca. 90 medlemmer blandt de 10 største klubber i landet!
De interne klubturneringer afvikledes med ca. 60 deltagere, og vi havde 5 hold i Danmarksturneringen for 8-mandshold under 8. hovedkreds. 1. holdet havde netop, med udgangen af sæsonen 82/83, spillet sig op i mesterrækken for 4. gang, og det drejede sig kun om ganske få points, inden 2. holdet kunne have gjort 1. holdet følgeskab op i mesterrækken fra den anden A-række! 3.- og 4. holdet var begge placeret i B-rækken og 5. holdet i C-rækken, som vist nu var den laveste række i turneringen.
I korrespondanceskak havde vi et 4-mandshold i 2. division.
Der blev helt bevidst gjort utrolig meget for, at nye medlemmer – og dem var der rigtig mange af – kunne føle sig velkomne samtidig med, at vi bestræbte os meget på at bevare den hyggelige og kammeratlige omgangsform fra tiden før ”befolkningseksplosionen” i klubben!
50-ÅRS JUBILÆET I 1983
50-års jubilæet blev markeret med en række begivenheder i sidste halvdel af 1983, begyndende med de omfattende skakarrangementer i juli i forbindelse med den internationale stormesterturnering af kategori 8 med 10 deltagere, som Farum Skakklub sammen med Gladsaxe Skakforening, der ligeledes havde 50-års jubilæum i 1983, afholdt i perioden 5-15. juli.
1. halvdel af stormesterturneringen (4 runder) blev spillet i Gladsaxe, 5-9. juli.
Sideløbende med sidste halvdel af stormesterturneringen (5 runder), som spilledes 10-15. juli på Biblioteket, Farum Bytorv (hvor nu Kvickly ligger) afvikledes på Paltholmskolen (nu Paltholmcentret) en koordineret EMT med 150 deltagere! Desuden arrangerede klubbens daværende næstformand, Frank Jensen, en meget flot skakudstilling på Biblioteket, og der var hver dag i ugen nye skakaktiviteter på Farum Bytorv, kulminerende med et spil med levende brikker på det store skakspil på Store Torv den sidste dag.
Søndag, den 12. oktober var vi værter for NSU’s årlige høsttstævne, hvor NSU-klubberne mødtes med så store hold, som de kunne stille.
I november afholdtes en stor jubilæumsfest med damer på Ellegården med festmiddag, taler og forskellige, underholdende indslag, herunder folkedans til rigtig, levende spillemandsmusik, hvor alle festdeltagerne blev hevet ud på gulvet under vejledning af en danseinstuktør!
Søndag, den 18. december sattes et flot punktum for de mange jubilæumsaktiviteter ved den årlige hurtigturnering med gratis glögg og æbleskiver til deltagerne. (Der var den gang ofte over 100 deltagere!). Æbleskiverne havde en halv snes af os selv bagt i hundredvis af i skolekøkkenet på Paltholmskolen nogle aftener i forvejen under kyndig ledelse af ”dynamoen” Frank Jensen!
Målsætningen, som blev fremsat ved 50-års jubilæet for Farum Skakklub frem til de 60 år, var udadtil at gøre klubben til en divisionsklub og indadtil at slippe levende fra den kolossale omvæltning fra den lille hyggeklub til den moderne og aktive storklub uden at miste for mange af de gamle værdier!
Hvordan dette kom til at gå, og meget mere fra 50-års jubilæet i 1983 og resten af perioden frem til 70-års jubilæet i 2003, kan du læse mere om i fortsættelsen af dette jubblæumsskrift i næste nummer af Gyngehesten til november.